Naturlige veer

veer.jpg

En gang imellem popper vores gamle blogpost om LANGVARIG VANDAFGANG op rundt omkring på fx facebook. Det er dejligt stadig at kunne dele vores tanker om netop det emne.

For kvinder der allerede har født med en langvarig vandafgang som intro, kan tanken om det samme scenarium være skræmmende: Skal man nu sættes igang, skal man have ve-drop, skal man have antibiotika hver fjerde time? Bindes til drop og overvågning: Gøres til patient i de sidste afgørende timer af en måske ellers ukompliceret graviditet?

Vi har allerede skrevet lidt om, hvordan man kan forholde sig til vandafgang - nemlig tålmodigt at vente på veer. At man kan forbygge ved at spise c-vitamin og at det måske sket ikke er SÅ farligt. som vi går og tror.

Men hvad kan man gøre mens man venter på veerne?


OXYTOXIN:

Det allervigtigste er at stimulere sin egen oxytocin-produktion. Kærlighedshormonet, som også er det der skaber orgasme, og som forhåbentlig var tilstede i en eller anden form da din baby blev produceret. 

Byg hule, gør det rart og hyggeligt, luk ned for de bekymrende tanker på alle tænkelige måder. Du skal i kontakt med din krop og væk fra din hjerne, der må vil spekulere og udtænke løsninger. Læg telefonen, facebook-forum og alt det andet online væk. Har du en kæreste ved hånden er al nus, kys, massage, stryg, kærtegn, sex, stimulering af brystvorter, måder at skabe oxytocin på. Du ved selv bedst, hvad der gør dig allermest tryg, varm og afslappet. Det er der du skal hen.


REBOZO:

Rebozo er massage med et langt tørklæde. Rebozo betyder sjal på spansk, og kommer fra Mexico, hvor det bruges flittigt at jordemødre. Rebozomassage er en vuggende massage, der aktiverer det parasympatiske nervesystem: Det fremmer kroppens ro - og hvilesystem og øger dermed frigivelsen af oxytocin. Alt efter hastighed og styrke kan massagen bruges til ren afslapning, afspænding af muskulaturen i omkring bækkenet, til understøttelse af barnets rotation gennem fødselskanalen og stimulere veer. 

rebozo.jpg


AKUPRESSUR, ZONETERAPI OG AKUPUNKTUR:

Alle arbejder med meridianbanerne i kroppen, og har rødder i kinesisk og taoistisk filosofi, og er anerkendte behandlingsformer. Ved at stimulere forskellige punkter på kroppen genoprettes ubalancer i forskellige organer. Mange jordemødre kan i dag lave modningsakupunktur og akupressur og zoneterapi kan man selv eller partner lave. 

De vigtigste punkter:

SP6 - må ikke laves før uge 37

Fire fingre (det er vigtigt at måle med sine egne fingre, de passer til benenes proportioner) over knoglen på indersiden af benet. 

SP6.jpg



Livmoderpunkt - må ikke laves før uge 37

Indersiden af hælen. Massér hele indersiden af hælen, så vil du også ramme blærepunktet, som også har godt af et lille tryg, når man er gravid.

livmoderpunkt.png


Givslip-punktet (L.I.-4) - må ikke laves før uge 37

Mellem pege og tommelfinger. punktet ligger dybt, så man må gerne trykke lidt til. 

Punkt-LI-4-akupresura-300x235.jpg


HOMØOPATI

Der findes forskellige homøopatiske lægemidler der sættes i forbindelse med manglende eller svage veer. Homøopatisk medicin er ikke sådan at trække op af hatten, og findes som udgangspunkt ikke på de danske hospitaler. Men nogle doulaer benytter sig af det - det gør vi på MANNABIRTH, og vi har også haft gode erfaringer med det. Det er vigtigt at have kendskab til homøopati og at kigge på den enkelte gravide. Vi har været på miniuddannelse hos homøopat Mette Mitchell (Homøopat fra Centre for Homeopathic Education i London).

homeopati.jpg


Caulophyllum og Gelsemium kan begge virke på ineffektive og svage veer.

Kig evt på homøopat Mette Mitchells kurser:

https://mettethehomeopath.simplero.com/products/73503-Homoeopati-til-din-foedsel

Hvis man ønsker at bruge homøopati og sætte sig ind i de forskellige gavnlige virkninger både før, under og efter fødslen kan man købe et Childbirth Kit her:

https://www.helios.co.uk/shop/childbirth-kit


ÆTERISKE OLIER

Både dufte og massage med æteriske olier kan påvirke kroppen positivt under fødslen. Æteriske olier kan måles i blodet efter blot 30 sekunder efter at det er påført huden. Olierne og deres dufte påvirker vores limbiske system, også kaldet ‘den emotionelle hjerne’ eller ‘følelseshjernen’. Denne del af hjernen beskæftiger sig med de strategier vi bruger for at holde os i liv - at spise, at kunne kæmpe/flygte, at forplante os, vores seksualitet og yngelpleje og omsorg. Olier er derfor noget af et af de mest oplagte hjælpemidler under fødsler. 

Særlige olier kan fremme livmoderens arbejde, dens evne til at trække sig sammen og lave veer. Andre olier virker afslappende og beroligende, andre igen kan give energi og en ‘second wind’ under fødslen. Man kan bruge olierne under massage, smertelindring til at dufte til eller til at diffusere, så de fordamper og spreder duft i rummet. 

Vær opmærksom på at rene æteriske olier skal blandes med en grundolie, som f.eks fraktioneret kokosolie eller mandelolie, de fleste kan ikke puttes direkte på sensitiv huden. Sæt dig grundigt ind i oliernes egenskaber. Køb olier af god kvalitet, så de er så rene som muligt. 

Salvie er en god olie, når det gælder livmoderens arbejde. 

I MANNA arbejder vi med forskellige olieblandinger, der kan støtte før, under og efter fødslen. Vores MANNA RELIEF-blanding indeholder bl.a. Salvie til fremgang og naturlig igangsættelse.

mannareliefolie.jpg

Du kan købe en MANNA RELIEF OLIE til 250 kr hos os: kontakt info@mannafødsel.com

Andre steder at handle olier:

https://www.doterra.com/US/en

https://www.urtegaarden.dk/aeteriske-olier


NATUREN

Gå en lang tur i naturen, mærk din krop, skab kontakt til dit ufødte barn uden forstyrrelser. Undgå #SoMe og andres skræmmehistorier.

nature-3767411_1280.jpg


B.R.A.I.N

Brug BRAIN-metoden, hvis du er i tvivl om de tilbud du stilles overfor på hospitalet. Find den her: https://www.mannabirth.com/downloads

NYFØDT MOR 

Fødslen som overgangsrite

En overgangsrite er et ritual eller ceremoni, der udføres i forbindelse med et menneskes indtræden i en ny fase af dets liv. Overgangsriter forbinder vi måske mest med primitive kulturer: manddomsprøver, unge kvinder, der når de får deres første menstruation, begravelser. Vi har i princippet en slags overgangsriter herhjemme – konfirmationen, vielsen. Disse begivenheder, som man nok snarere må kalde dem, er ikke omgærdet af ret meget ritual længere. Det, der kommer nærmest en overgangsrite er nok døden og begravelsen. Man kan næppe forestille sig, hvordan livet kan gå videre uden en rituel afsked med et familiemedlem, der afgået ved døden. Ritualer er nødvendige for at at sikre at vi og vores omgivelser kommer trygt over på den anden side – til det nye 'jeg.' Ritualet er vigtigt ved dødsfald  - men i den grad også ved fødslen. Og netop overgangsritualet i fødslen er komplet glemt i vores kultur.

 

HVAD ER EN OVERGANGSRITE

Et overgangsritual rummer tre forskellige faser: 

Udskillelses-rite: Ritualets objekt skilles ud fra sin vante sammenhæng.

Liminal-rite: Selve overgangen til et ‘nyt jeg’ sker. 

Inkorporations-rite: Objektet indgår i sin nye sammenhæng. 

 

Ser man fødsel som en overgangsrite, kunne man se faserne således:

  1. Udskillesesrite: Kvinden bliver gravid og skilles ud fra sin vante sammenhæng og markeres som noget særligt.
  2. Liminal fase: Fødslen: hvor selve overgangen tænkes at finde sted. Den kendetegnes af, at objektet nu er helt nulstillet, uden status og identitet. Det tænkes at befinde sig i et tomrum mellem sin gamle og sin nye status, i en flydende eller blød tilstand hvor alt er muligt. I denne farlige tilstand er objektet sårbart, men netop derfor også modtageligt for det, som ritualet skal gøre ved det. Også grænserne mellem objektet og dets omgivelser kan blive flydende, og i nogle tilfælde viser ritualet, at hele verden er opfattet som "blød", altså påvirkelig af det, der foregår i denne fase (citeret fra religion.dk)
  3. Inkorporationsfasen hvor objektet indgår i sin nye sammenhæng med den status og identitet, som ritualet har skabt: Barnet kommer ud, kvinden er blevet mor.

 

FØDSLEN FORPROGRAMMERER DEN NYE MOR

Ser man fødslen som en overgangsfase, som beskrevet ovenfor i den ‘liminale fase’, er det tydeligt, hvor skrøbelig denne position - eller transformation - er. I tilstand af fødende er kvinden modtagelig og åben: grænserne mellem hende og omgivelserne er flydende. Det er umuligt at lukke omverdenen, og alle de indtryk ude, og det, der bliver sagt til og omkring den fødende, har stor indflydelse på hende. Hun er ‘nulstillet’ og derfor er fødslens forløb og hændelser det, der forprogrammerer hende som mor, som den nye person hun skal til at blive. Ser man fødslen som et sted, hvor personen er holdt op med at ophøre er det selvklart et meget betydningsfuld tidsrum. Fødslen sætter sig som aftryk i den nye person, og disse aftryk skal hun leve med resten af sit liv. Det er altså ikke ligegyldigt hvordan en fødsel forløber - både for barn og mor. 

Vi fejrer babyens fødsel med en masse opmærksomhed, men fødslen af en mor? Hun opfattes som den hun var, hun leverer et stykke arbejde, og den bedrift fejrer vi ikke. Hun går igennem en fysiske forandring (først de 9 måneder, hvor babyen ændrer moderens krop) og derefter de døgn, hvor hun på kortest tid undergår den største forandring hun nogensinde vil opleve (udover da hun selv blev skabt): Kroppen og psyken åbner sig, og der kommer et menneskebarn ud! 

homebirth.jpg

 

Mentalt bliver den gravide i disse døgn strukket til det ukendelige; mange kommer i faser af fødslen helt ud af deres sædvanlige jeg. Nogle oplever dødsangst, de skriger og råber, er vrede. Andre er stille og indelukkede. Når kroppen igen vender tilbage, og skal lukke sig efter, at barnet er født, er det et nyt menneske, der bor i den. Et menneske, der nu lever for at et andet menneske kan leve. At beskrive denne transformation er næsten umulig. Dertil kommer at transformationen selvfølgelig er helt individuel, og at ingen vil opleve præcis det samme. Hvor 'helskindet' man kommer ind i sin nye livsfase afhænger af tidligere oplevelser, egen barndom, egen fødsel, den fødendes forhold til din mor, til sin partner og til mange mange andre ting.

Når vi føder bliver vi pillet fra hinanden, for at blive sat sammen på en ny måde. Bækkenets knogler presset fra hinanden, huden strækkes, ligamenter og muskler strækker sig. Hormonerne arbejder på højtryk for at skabe den transformation både fysisk og mentalt. Det er hormoner, der skaber veer, som afkorter livmoderhalsen, og det er hormoner, der gør moderen i stand til at tage sig af sig barn efterfølgende. Det er hormoner, der skaber følelsen af kærlighed til dette lille væsen, og som får mælken til at løbe, og dermed gør barnet i stand til at overleve. Disse hormoner - oxytocin - skal derfor have de bedste betingelser.

 

DEN KOMMENDE MOR SKAL RESPEKTERES, STØTTES OG ÆRES

I Danmark fokuserer vi ikke ret meget på oxytocin og fødselsoplevelsen for moderen, men på nogle andre ting: Hvornår har du termin? Er du gået 10 dage over? Skal du sættes i gang? Hvornår kommer babyen? Har du ikke født endnu? Hvad vejer han? Hvad kan man få af smertelindring, og skal du ikke bare have en epidural? Og i sundheds-Danmark handler det om, at kvinder og børn 'overlever' fødslen - altså, at redde os fysisk igennem. Det er det vigtigste. Men hvad med det mentale? Skal vi ikke også overleve psykisk? Jeg medgiver at det er god ting, at vi har en teknologisk formåen, der gør, at spædbørnsdødeligheden er lav, og at kvinderne ikke dør i barselssengen. Men hvad vil det egentlig sige, at blande sig i den naturlige fødsel med fx ve-drop, epidural? Forstyrrer vi muligvis et vigtig fysiologisk (og dermed mentalt – da de to ting, jo som bekendt er uadskillelige) overgangsritual? 

Hvorfor fokuserer vi ikke på: Hvordan fødte du? Hvad følte du under fødslen, hvordan følte du bagefter? Har du en god graviditet – er du glad? Hvorfor er fejrer vi ikke kvinderne, der skal føde? Hvorfor ser vi ikke dette kæmpestore skift i et menneskes liv, som behøver opmærksomhed, kærlighed og støtte? 

Jeg mener ikke, at vi nødvendigvis alle behøver at holde fester for de gravide - selvom jeg synes det ville være på sin plads. Men vi mangler en anerkendelse af, hvad fødslen faktisk betyder for kvinden. Hvilken game changer den er, hvad den dårlige fødselsoplevelse kan føre med sig. Omsorgen for gravide og fødende ligger et forkert sted. Det er fint, at vi spiser sundt og bliver visiteret for alt det farlige, alle de små fejl, og at vi kan lave et kejsersnit, når det virkelig er nødvendigt. Men anerkendelsen og opbakningen til det arbejde kvinden går igennem, det bliver ikke hyldet. Ritualet er dødt.

 

RITUALETS KRAFT

Tidligere dyrkedes denne rite i det stille i og med, at kvinder gik hjemme med kvinder; at læren fra de ældre blev videregivet til de yngre. Man fødte hjemme med de kvinder man kendte omkring sig. Der har givet være mere ritual omkring fødslerne, i og med, at kvinderne blev plejet af kvinder, og man gjorde som man altid har gjort indenfor familier eller andre kredse. Ritualets gentagelse. Jeg taler ikke for at vi skal tilbage til hjemmegående kvinder, at mødre og bedstemødre skal med til fødsler, at alle skal føde hjemme, eller at mænd ikke skal med til fødsler. Slet ikke. Men der skal træde noget andet ind, der dækker den mentale omsorg, som et familiært kvindefælleskab gav. Lær partneren hvad omsorg faktisk er – hvad er det kvinden går igennem og hvordan kan han/hun hjælpe? Styrk forståelsen for, at det ikke bare er et marathonløb, der skal gennemføres – som fødslen ofte sammenlignes med. Det handler ikke kun om at udholde smerte i x antal timer. Det handler om en psykisk prøvelse (ja, som marathon jo også gør for nogen by the way), hvor hormonerne skal gå op i en højere enhed. Ja, man kan træne til en fødsel, men man kan ikke kontrollere den, som man kan med marathonløbet. Du kommer ud for en prøvelse, som ingen kan forudse, hvad indeholder – og denne prøvelse afstedkommer et produkt (baby) som du på godt og ondt er bundet til resten af dit liv. Den største lykke og den største sorg vil være forbundet med dette nye liv. Det er ikke småting.

I oktober sidste år udkom en fantastisk debatbog af journalist Hanne Dam, der sætter fokus på betydningen af den naturlige fødsel for kvinden - og stiller spørgsmål til de mange igangsættelser, stimulering med ve-drop og kejsersnit, vi ser på de danske fødegange i dag. Fødsler er blevet en sygdom, der skal overkommes. Kejsersnit kan man få, hvis man ønsker det. Bevares, det er ikke let som i Brasilien, hvor kejsersnitsraten ligger på private klinikker er 90 % og for samtlige landets fødsler er 54 %, men - som man kan læse hos i Hanne Dams Giv kvinderne fødslen tilbage: Hvis kvinden efter en samtale men lægen, der mener at den vaginale fødsel er bedst, stadig holder på et kejsersnit - så får hun det! 

Det disse kvinder ikke ved - eller ikke tager for god varer - er hvilken betydning fødslen har for hende som kvinde, og for artens overlevelse. Et samfund med 100 % kejsersnit er et forarmet samfund. Ligesom et samfund uden ritualer og traditioner ville være tomt, sørgeligt og forarmet. Hvordan skal vi overleve med en tilfredsstillende mental sundhed, hvis ikke vi selv kan producere vores børn? 

 

SKAL DET GØRE ONDT? OG KAN KRISTIAN LETH EGENTLIG LÆRE OS NOGET OM FØDSLER?

Jeg vil citere Kristian Leth, der skriver om ritualer i sin og Eske Willerslevs bog om videnskab og magi. Efter at have overværet en ceremoni på Papua, hvor unge drenge får skåret et mønster i huden for at blive mænd, skriver Leth:

Det, der slog mig Yamok, var, at de ting, jeg stadig følte jeg forstod, kom til udtryk i det blodige og smertefulde ritual. Der var et tidspunkt i ritualet, hvor det rent eksotiske og fascinerende ved udskæringen trådte i baggrunden. Her var livet kogt ned til dets allervigtigste bestanddele. Og dem forstod jeg.

    Livet, døden, smerten, kærligheden. I fædrenes omsorg for deres sønners smerte, deres hviskede opmuntringer og respekt for deres gennemlevning af den. I de ældres fortællinger - til mig og til hinanden - om det heroiske i oplevelsen, i forvandlingen. I deres accept af, at disse unge mænd nu blev fuldbyrdede mænd, levedygtige medlemmer af et større fællesskab, både i landsbyen og tilbage i tiden til de legendariske forfædre […] og til sidst deres tilbagevenden fra det møde. Hele og arrede. Større.

Jeg tænker straks på fødslen som et lignenede ritual - smertefuldt, men også helende og styrkende, gennemlevet med støtte fra nærtstående, der allerede har været det igennem. Og smerte er jo - som nogen måske ved - noget, der foregår i hjernen. Dvs. at vi faktisk med de rette kneb kan tænke og handle os frem til en mindre smertefyldt oplevelse. Det er Anja Bays Smertefri Fødsel bl.a. et bud på. Men der er også evidens for, at en fødsel i trygge rammer - og med en doula - opleves mindre smertefyldte. (Læs om doula-effekten her

Og Leth skriver videre:

..det er bemærkelsesværdigt, hvor fraværende ritualer er for os. I vores kultur er ritualer noget, vi ikke vil være fanget af. I dag er det normalt, at vi vil kunne omforme det for at skabe det ritual, vi gerne vil have. Vi vil gerne designe vores dåb, vores bryllup og vores begravelse. Selv vores kirkelige ritualer er i dag praktisk talt befriet (eller berøvet) de krævende fysiske, besværlige og uforståelige elementer, der giver rituel magi. Og uden magi, ingen transformation

Vi har i dag grundlæggende misforstået, hvad det er, der giver rituel kraft. Ritualet har altid indeholdt både ubehag og lindring, kamp og sejr, fortvivlelse og tilbagevenden  …

Berøver vi kvinders fødsler den naturlige afvejelse af ubehag, lindring, kamp og sejr, er vi fortabte. Vi skaber et moderfolk, der ikke får deres legendariske formødres kraft. Giv kvinderne dette ritual tilbage, værn om det, ær det.

Foto:©Givtillyset.dk

Foto:©Givtillyset.dk

 

Der henvises til/citeres fra  

Giv kvinderne fødsel tilbage (Hanne Dam, Tiderne Skifter, 2017)

Historien om det hele - fortællinger om magi og videnskab (Kristian Leth og  Eske Willerslev, People's Press, 2016), s. 114, 115

GIV KVINDERNE FØDSLEN TILBAGE

Man får tårer i øjnene; så godt og vigtigt er indholdet i denne bog.

I DAG UDKOMMER JOURNALIST OG KVINDEFORKÆMPER HANNE DAMS BOG 'GIV KVINDERNE FØDSLEN TILBAGE. 

Hanne Dam, der med spiciale i kønspolitik har bedrevet jounalistik for information, Berlingske, undervist på RUC og modtaget Cavlingprisen for sit arbejde, tager nu livtag med de barske realiteter i Fødeland Danmark.

Kristisk går hun til de danske hospitalers procedurer, der hvert år sætter hver 4. førstegangsfødende igang, udfører kejsersnit på hver 5. gravide, og sætter et ve-stimulerende drop på hver tredje.

Der er blandt andet fødselsberetninger, interviews med kloge jordemødre som Krista Bella Hulten og Anne Ruby, med Smertefri Fødsel-Anja Bay, formand for jordemoderforeningen Lillian Bondo, tidligere klinikchef på Rigshospitaltes fødeafdeling, Morten Hedegaard, den svenske fysiolog og forsker i oxytocin Kerstin Moberg og tidligere formand for Etisk Råd, Jacob Birkler.

Selv bidrager jeg med min fødselsberetning om et forceret kejsersnit. 

Denne debatbog kan på det varmeste anbefales til alle, der føler noget for fødsler og livets begyndelse. 

 

givkvinderne.jpg

Lad ikke en vandafgang forstyrre din fødsel

PROM (prelabour rupture of membranes) eller 'vandafgang uden veer'. Hvad er det egentlig? Hvornår er det 'uden veer'?

2-The-Raft-15-480x270.jpg

Manna Fødsel har oplevet dette fænomen tre gange inden for tre måneder i Manna-regi. Det er ikke så lidt, når man tænker på, at kun 8 % af alle fødsler starter med vandafgang. Når vandet går, starter veerne ofte indenfor kort tid. Hvad er kort tid? Hvornår er det ikke længere kort tid siden vandet gik? Hvornår rammer du en 'vandafgang uden veer'?

Det afhænger helt af øjnene, der ser.

I Danmark ser de fleste hospitaler gerne, at du har født inden 24 timer efter vandafgang. Du vil blive tilbudt antibiotika, fordi der er en forhøjet risiko for infektion jo længere tid, du går rundt med et hul i forsterhinden. En infektion vil kunne gøre dit barn sygt. Du vil blive tilbudt igangsættelse efter – nogle steder – 6 timer. Så skønner man, at du har født inden de 24 timer efter vandafgang. Men hvor stammer tallene fra? Hvorfor lige 24 timer? Hvor lang tid går der før, der kommer bakterier op igennem skeden og ind i et lille hul et eller andet sted i fosterhinden? Lyder det ikke som om, der er ret lang vej?

 

Forældede retningslinjer?

nurse 1950.jpg

Den skrappe regel, som danske hospitaler kører efter stammer fra undersøgelser lavet i USA i 50erne og 60erne! Her fandt man ud af, at det nedbragte dødeligheden blandt nyfødte, hvis kvinden fødte indefor 24 timer. MEN: Dengang var svangreomsorgen en helt anden, og brugen af antibiotika i forbindelse med vandafgang ikke særlig udbredt. Undersøgelserne skærer desuden fødende over en bred kam: Det fremgår derfor heller ikke, hvor mange af de fødende, der i forevejen havde en streptokokker-infektion, og der skelnes ej heller mellem kvinder der modtog pleje, og kvinder som ikke blev tilset. 

Dvs: Når vi taler om 24 timer har vi ikke med i overvejelserne, at danske kvinder faktisk testes for GPS – streptokokkerinfektion, at vi scannes og får kørt hjertelydskurver, at kvinder i dag er langt mere informerede, og at svangreomsorgen i det hele taget er mange mange gange bedre i dag – også i Danmark. Derfor holder denne håbløse tidsfrist på 24 timer ikke længere.

Læs om hele den amerikanske undersøgelse af PROM eller vandafgang uden ledsagende veer her: https://evidencebasedbirth.com/evidence-inducing-labor-water-breaks-term/

 

Kloge hollændere

Til sammenligning kan man vende blikket mod Holland, hvor en vandafgang uden veer behandles således: Din graviditet fortsætter uhindret, du afventer spontan fødsel som intet var hændt. Du følges tættere, men det er alt. Vi kender en hollandsk kvinde, hvis vand gik i uge 36 – hun ventede, og fødte helt normalt i uge 39+. Fostervandet dannes hele tiden påny, så selvom vandet siver, ligger din baby ikke og tørrer ud derinde.

Men hvorfor ikke bare sætte folk i gang, så de kan få de babyer ud?

Fordi det selvfølgelig er meget bedre, at føde naturligt, så du kan arbejde med dine veer og bruge kroppens naturlige smertelindring og din vejrtrækning, at lade kroppen gå i gang af sig selv, og får en baby ud, der rent faktisk er klar til verden, at undgå antibiotika, der ødelægger de gavnlige bakterier, du har i tarmene, og som skal gives videre til dit barn ved fødslen...

Ifølge dsog (Dansk Selsskab for Obsteritik og Gynækologi) går 68% af danske kvinder med PROM i spontan fødsel indenfor 24 timer og 95% indenfor 72 timer. Det angives, at 50% af førstegangsfødende og 70% af flergangsfødende har født indenfor et døgn.

 

Sid på dine hænder

foto: Kirstine Autzen

foto: Kirstine Autzen

Noget af det sværeste for det moderne menneske er at vente. Også for sundhedspersonale er dette en sjælden dyd. Ved vandafgang får du mulighed for at træne denne kompetence!

Jeg ville ønske, at man i stedet for med det samme at tale igangsættelse, lod den gravide vente i ro og fred på sing fødsel. Hvorfor ikke lade hende tage sin temperatur jævnligt, lade hende holde øje med fostervandets farve og lugt? Lære hende andre indikationer på, at der kunne være tale om en infektion? Lade hende blive derhjemme, hvor det kun er hendes egne bakterier, der florerer (når hun først kommer på hospitalet begynder det at blive kritisk hvad angår bakterier og infektion). Lade være med at undersøge hende vaginalt, hvilket er noget, der virkelig forhøjer risikoen for infektion.

Når truslen om igangsættelse og advarsler om infektion og sygdom hænger over hovedet på den fødende bliver det kun endnu sværere at etablere veer. Stress og adrenalin er som bekendt veers værste fjende.

Vores ene MANNA fødsel i august, havde vandafgang, uden veer (de føste mange timer). Grundet travlhed på Hvidovre Hospital den dag, kunne hun dog ikke blive sat i gang (...så var det måske ikke mere vigtigt)? Veerne startede ca 12 timer efter vandafgang, og 12 timer derefter, var barnet født. En sund og rask lille pige, og en stolt og stærk moder, der kom gennem sin fødsel med egne veer, med fokus på sin vejtrækning. Hvor var det dog heldigt, at hun fik lov til at klare dette med sin egen krops styrke! Her ungik systemet endnu en potentiel ulykkelig mor, der blev presset ind i moderskabet grundet nogle muligvis forældede retningslinjer.

 

Styrk fosterhinden med c-vitamin

appelsiner.jpg

Du kan styrke dine fosterhinder med et tilskud c-vitamin (100 mg pr dag) – den rette dose kan mindske risikoen for vandafgang før baby er klar til at komme ud. C vitamin har nemlig betydning for dannelsen af bindevævsfibre, kollagen. Kollagen er det mest udbredte protein i kroppen, og er afgørende for styrken af alt støttevæv. Det er vigtig dog, at du kke får FOR meget c-vitamin.

Læs undersøgelserne af c-vitamins betydning og dosering her:

http://www.cochrane.org/CD004072/PREG_vitamin-c-supplementation-pregnancy

http://www.vitaviva-info.com/da/helselitteratur/rettidig-fodsel-med-c-vitamin

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skal du føde hjemme ?

Manna Fødsel og Politiken fotograf Mads Nissen søger en anden- eller fleregangsfødende til reportage om hjemmefødsel. Gerne med termin indenfor de nærmeste par måneder. 

Manna Fødsel stiller en doula til rådighed under hele forløbet.

Læs mere her eller skriv til Manna Fødsel

info@mannafødsel.dk

LeilaniRogers_115cover.jpg